Tune i senmiddelalderen – 1

Fra «Biskop Jens Nielssøns visitasboger og reiseopptegnelser  1574-1597» ved dr. Yngvar Nielsen, har en hentet frem hva biskopen forteller om Tune, tar en med to av besøkene:
Skrevet av Ola L. Pedersen. Publisert i TuneRuner 32, mai 1996.

Han startet l. mars 1594 i Oslo og reiste sydover på visitas til de forskjellige menigheter helt syd til Kungälv. Beretningen  begynner  idet biskopen  forlater  Råde prestegård og skal til Tune.

Jens Nilssøn
Biskop Jens Nielssøn 1538 – 1600

Så droge wi i øster ad Skinderflodenn imellum Raadelandet  och Rolffsøenn  indtil wi komme  thil Sande Peder Brockenhussis  gaard Sande liggendis en 1/2 mijl fra Raade. Saa droge wi i synder, om Sande liggendis paa venstre haand ad oss, langs ad Visteflod imellum Rolffsøen,  som vi haffte paa den høgre haand, och Thunelandet paa den venstre haand, en 1/2 mil2 de droge wi iland, saa gaff bispen her Gregers forloff at drage hiem, och droge wi demest i sydoust op for en backe til Vistegaard liggendis i Thune sogn paa den høgre haand strax hoss veyen och er 4 gaarde liggendis  i øster oc vester fra hinanden, icke langt imellum dem, saa droge wi en 1/2 fiering  til raden, siden ad raden i øster til Thune vatnet, der droge vi offour den søndre ende aff vandet i øster noget til nord 2. pilskud, forne vand strecker  sig i nordost  och syduest ock 1   fiering langt och 3 pilskud bred, der aff rinder en bech kalldis Stenbeck, vdj vester vdj Kalnesvandet tredie parten aff 1 fiering och kommer der vdj paa sidenn3  , lige i øster fra Calnes4strax østen for Calnesvandet synden for becken ligger en ødegaard heder Stenbeck, dr staar 2 quemer  hos huer andre i øster ooh vester ved ødegaarden  och hører capitenn  til.  Saa droge wi ost sudoust til prestegaarden 2 pilskud, och komme wi der halfgangen 2. effiermiddag. Der bleffue wi paa Thune om natten

Kirckenn ligger 1  pilskud  eller 2. fra prestegaarden  i vester noget til nord, och haffde wi den paa høgre haand strax synden for vandet.

Siden effier wi vaare komne til Thune sende fru Marin Lycke bispen bud, at hun ville komme til hannem der.  Siden komm her Hans i Onsøen5 til der effter kom her Jacob  i Frederichstadt6 och bispenn lod kalle  dem  til sig paa kammeret och talede met dem, saa kom fru Marin Lyche,  Der effter ginge de allesammen til bords  ned i stuffuen. Strax afftensmaaltid vaar giort drog fru Marin hiem igenn .

Samme  dag den 4 Martij kom Matz Pertz och en studenter medt hannem som var hr. Nielssis søn paa Strøm, til Berg fra Kjøpenhaffnn, och haffde Matz faait testimonia.7 Samme dag smucht klart solskien indtil imod afftenen saa bleff det Skyet, norden vind stille.

Thenn 5. Martij kom hr.  Seffrenn paa Skioberg8 til bispen paa Thune om morgenen, och strax der effier giorde bispen maaltid paa kammeret her Jon her Jacob proësten, her Hans Bang och her Seffren, vaar der och  til bords medt dem Matz Pors   den fremmede studenter Anders Nielsen och Peder Jørgenssens  [sic] bispens karl. Siden, der maaltid vaar giort drog bispen fra Thune til Skioberg.

Fra Thune drog wi vdj øster och siden til sønder 1 fiering til Sarpborg kircke, 9 huilcken wi hafft paa den høgre haand 1 pilskud eller 2 i øster fra os, saa i nord 2 eller 3 pilskud til opsund (2 eller 3  pilskud  offuen for Sarp som ligger ende øster fra kircken). saa droge vi offuer sundet i sudsudoust 2.  pilskud offuer, saa komme wi til 2.  gaarder kallis Hoffslund liggendis i synder och nord fra hin anden paa den venstre haand ad oss, der gaff bispen her Hans och her Jon forloff at drage hiem igien. Saa droge wi medt her Seffren fraa Hoffslund i sudsudoust en half mijl til Skieberg, der tøffiut bispen icke lenger end de bytte hester.

Merknader

  2. De reisende gik ikke op til Sande, men bøiede forinden ind paa den arm af Glommen, som forbinder dens vestre og østre hovedarm og danner Visterfloet, de roede ned ti/ Vistergaardene. Her gik de iland og toge atter op paa raet, hvor veien gik efter ryggen den gang, som nu. Dejulgte  derpaa denne til Tune.
  3. Tunevandet ligger strax nordenfor Tune kirke. Det har ofleb mod vest i sin nordlige ende gjennem den lille bak, der forbi Stenbcekgaarden leber ud i det cf Glommen dannede Bjernstadvand, det samme som i texten kaldes Kalnasvandet.
  4. Kalnces Jigger paa estsiden af Bjernstadvandet. I slutningen af det J   aarh. var denne gaard (egenlig to), som tilherte  kronen,  (fra 1589) forlenet tit den kongelige skibsheveds-mand, kaptien ThomasNorman de la Navete, der 1585 var blevenforlenet med Rakkestad sogn (Ira 1586 ogsaamed kongetiende cf dette sogn) og gjentagne gange blev sendt paa expeditioner ti/ Finmarken og den murmanske kyst hvorhen han ogsaaforte gesandtskaber, der var bestemte ti/ Rusland Uagtet Kanas var Kalnces var kronens eiendom, skriver han dog selv i kongebrev ti/ denne gaard. Han var gift med Manne Pedersdatter Marine Lykke der ligsom han oftere omtales i disse optegnelser.
  5. Hr. Hans NilssenBang var ifelge B. Svendsena/lerede 1553 sogneprest ti/ Onse og dede 1603.
  6. Hr. Jacob Villadsen var Sognepresti Fredristad1575.
  7. Mats Pors, den samme, der ledsaget biskopenpaa  reisen ti! Fritse og den gang omtalessom choralis, hav de altsaanu vceret iKjebenhavn og bleven student.Hr. Nils Bjemssen var sogneprest til Strem (Oda/en) 17.  juli 1575.
  8.  Hr. Sefren Nilssenpaa Skjeberg dede if@lgeB. Svendseni 1662.
  9. Sarpsborg  kirke,  der var indviet ti! Maria,  ncevnes ikke i  biskopens register over kirkeme, hellerikke i Pavel Huitfeldts stiftsbog. Den har saaledespaa denne tid ikke varet i brug.

På tilbakereisen i slutten av april besøkte bispen igjen  Tune. Den kan du lese om i del 2.