Vi går ut fra at de fleste av TuneRuners lesere har hørt om Niels Sogn og hans virke som lærer ved Soli skole i 47 år- fra 1851 til 1898.
Det de fleste ikke vet, er at hele hans levnetsløp er samlet i to små kladdebøker som har vært i slektas eie helt siden Niels Sogn døde i 1909. Det er helt utrolig hva disse to små bøkene (10 x 17 cm.) beskriver med sirlig liten skrift som er ganske vanskelig, for ikke å si umulig å Iese for et uvant øye. Men Knut Syversen har greid kunststykket å transkribere alt sammen og presentere det i et fyldig hefte i A4 – format. Han sier selv at han brukt et halvt år på oppgaven.
Skrevet av: Knut Syversen. Publisert i TuneRuner 62, våren 2011.
Det er Sogns gode venn O.C. Olberg som har skrevet mesteparten av levnetsbeskrivelsen. Noe har Iæreren som etterfulgte Sogn som lærer på Soll skole, 0. St. Isene skrevet, og mye har han skrevet selv.
Det kommer klart fram at Niels Sogn var en original med høye tanker om seg selv og sine pedagogiske evner. Han var en grubler og besatt av religiøse problemer som faktisk gjorde livet surt for ham og frarøvet ham nattesøvnen i lange perioder.
Det vil være umulig å få med alt stoffet, så vi får nøye oss med noen få glimt.
O.C.Olberg begynner med å forklare hvorfor han har tatt på seg oppgaven med å skildre Niels J. Sogns liv og levned:
lfølge skriftelige Optegnelser af ham selv. Corigerede, ordnede og sammensat af en Ven Aar 1909 for at hans Børn og nogle Venner kan have det til erindring om ham, naar han ikke er mer til, af hans meget ringe Broder i Herren 0. C. Olberg. Kristiania i Februar 1909.
Motto:
Naade mod mig har ikke været forgjeves, takket være hans navn alene, alt
er Naade, Naade, Naade!
Det er Niels Sogns Begravelsesprediken.
Så kommer Niels Sogns forord til bøkene:
Foto: ukjent.
Da mine Børn ønsker det, og ikke så ganske faa af mine gl. Skolediciple og adskillige troende Venner med, at have en liten Erindring om mit Liv i denne Verden, når jeg ikke mer er til, saa overgiver jeg disse faa følgende blade af min Ven 0. C. Olberg offentlig til trykken, hvis mine Børn vil det, og dette gjør jeg da med det ønske og bøn til Gud: Herre, min Livs-Gud og Forbarm
Niels J. Sogn – lærer ved Soli skole 1851 – 1898. Foto: ukjent.
er. Lad disse Blade om mit ringe og skrøbelige Liv om mulig blive til Velsignelse for En og Anden, som leser og betragter det, Du ved o Herre , at du har benaadet mig med Livet, din elskelige Søns Tro af Naade, din Naade er det alt sammen, som er godt, og alt daarlig er af meg selv, Ps. 51. 7.
Tag meg nu hjem til din Salighed af Naade for Jesu Christi skyld. Jeg har som den gl. Simon, ikke en men mange Gange, seet din Frelse, som du har beredt for alle syndere. Pris Ære og tak være Dig min Gud og Fader, Amen.
Sanne i Thune 1909. N. J. Sogn.
Så overtar O.C. Olberg med å fortelle, ofte i blomstrende, og for oss patetiske vendinger historien om Niels Johannesen Sogn:
Niels Johannesen Sogn ble født den 13de April 18244 kl. 10 form. paa Gaarden Østre Sogn i Laurdals vestl. Del af Jarlsberg paa veien mellom Laurvig og Kongsberg af forreldrene Gaardbruger Johannes Nielsen og Hustru Sara Ellingsdatter. Sogn blev døbt 18de samme Maaned i Svarstad Hovedkirke af Sogneprest Chr. Fredrich Thielman. Der var 8 Søskende af dem hvoraf Niels var den 6te i Rækken …. Niels Sogn blev altsaa født i det aar, som vaar kjente afholdte Lægpredikant og Banebryder Hans Nielsen Hauge gikk hjem til Sabbatshvilen den 29. marts 1824, nogle Dage forud.
Side etter side med inngående berettelser om viktige perioder og underlige episoder i Sogns liv følger så. Hele tiden skinner det igjennom en fanatisk gudstro og en hang til lærdom og bøker:
Sogns Barndomsaar 1824 ~ 40.
Confirmationsaaret 1839.
Afreisenfra Hjemmet i August 1840.
Så en ganske uventet og interessant periode i hans Iiv:
I Marinens Tjeneste 1840 -1847 .
… Senere drog vor Niels videre til Fredriksværn 1 mils vei udenfor Laurvig og lod sig anhværve ved Somiliuere Corps, i Marinens tjeneste den 1ste september
1840 som Lærling eller Skibsdreng sammen med mange flere, der blev optagne paa denne tid i Marinen. Gikk inn paa at tjene I2 Aar først som lærling, senere som halverfaren og helerfaren Constabel, havde først som Lærling 6 mark og 16 skl. om Maaneden, senere 2 Spd. og alt frit i Kost og Logi og Klæder, samt fri udervisnng.
For det første gikk han vexelsvis paa Skole i land og delvis praktiske Sømilitære Øvelser og arbeider for at sætte sig inn i sit Fag til en brugbar Orlogsmann fra første stund af Her var der en stræng Diciplin og Orden i alle Dele, en god Forskole for Livet for den, som vilde beflitte sig paa at lære noget og vænne sig til Orden, Lydighed, Villighed, et kvikt og raskt Væren, som i særlig Grad er fornøden i Marinen, hvis man skal klare sig godt der og virkelig blive en Carakter, selv om det også blive en maskinmæssig Carakter i mange dele.
En kort oversigt over de Reiser som Niels Sogn var ude til søs med Orlogsskibene.
- Med Korvetten «Ørnen» 3 Maaneders Togt fra 27/5-1841 til 6/9-1841.
- Med Dampskipet Nordcap fra 4/10-1841 til 21/11-1841 i Skjærgaarden.
- Med Korvetten «Ørnen» 3 Maaneders Togt fra 11/4-1842 til 18/7-1842.
- Jollernes Togt. Søøvelse m. v. udi Laurvigsbugten og udenfor Sandefjord m.v. i 14 Dagefra 19/8-1843 til 1/9-1843.
- Med Korvetten «Nordstjernen» 4 1/2 Maaneders Togt på Langreise fra 9/4-1844 til 24/7-1844. Niels Sogn blev syg her om bord og reiste hjem.
- Med Fregatten «Freia». Hvor han var om bordfra 19/8 til 31/8-1844. Blot hjemreise.
- Med Skonnerten «Uller» 4 Mnd og 18. dage fra 12/4-1845 til 1/9-1845. Reise i Nordseen, Skagerak paa øvelse og Beseg i Kystbyene fra og hell til Kobbervik.
- Med Briggen «Lolland» 8 Maaneder, 17 Dagefra 6/9-1845 til 23/5-1846. Middelhavsturen, den mest interessante av Sogns Reiser, se senere mer om den.
- Med korvetten «Ørnen» 3 Måneders Togt fra 27/5-1846 til 28/8-1846.
Paa grund af Strabatser om bord og svag helbred søgte N. Sogn afskjed fra Marinen, som han ogsaa fik den 31/3-1847 efter 6 1/2 Aars tjeneste i Marinen istedenfor 12 Aar som han hadde inngaaet paa ved sin anhvervelse, og dro hjem for at komme sig noget med Helbreden. Men maatte snart tænke paa at komme ind i en anden livsgjerning, da han alt nu var 23 Aar gammel.
Paa Asker Seminarium 1018-1847
Opholdet pa Seminariet 1847 – 1849
Afaangseksamen paa Seminariet Decbr. 1849
Lærer i Raade 1850- 1851
Under sit ophold i Raade 1851 blev han ogsaaforlovet med Pigen Fredrikke Andersen paa Rød, en rig Bondes datter, der var omkring 5 Aar yngre end Sogn. De bleve ækteviede i Raade Kirke 10de August 1852 af Prost Bassee. De Børn som blev fødte ham i dette ekteskap vare 5, som ere følgende: Hanna, Andreas,
Johannes, Johan Arnt og Marthe Sophie, (som ble gift med Oliver Johannesen Ryen i Tune).
Lærer i Thune paa Soli Brugs Skole
Straks efter at N. Sogn havde begynt sin Virksomhed som Lærer ved Soli Brugs skole begyndte han at undersøge hvorledes det stod til i Hjemmene inden sin Skolekreds, da Børnene her vare meget ukyndige og forsømte, saa gjaldt det snarest mulig at faa se Manglerne ogfaa rettet paa dem, saavidt det stod i hans makt med Guds hjelp.
Dermed satte han i gang med en storstilt utdeling til hjemmene, særlig hos arbeiderne ved Soli Brug. Han ble leder for indremisjon og hedningemisjon i flere prestegjeld, og han spredde om seg med oppbyggelige traktater og bøker.
Ved siden av sin lærergjerning ved Soli Brugs skole, var han en fanatisk møtedeltaker både innenlands og utenlands både når det gjaldt Iærerlagsmøter, indremisjon og hedningemisjon. Etter hvert klarte han ikke dette mangfoldet mer og konsentrerte seg om sin lærervirksomhet ved Soli skole. Og det var ingen enkel johb, hvis det er noen som tror det. I våre dager er elevtallet strengt regulert med regler for maksimalt elevtall i hver klasse og regler for antall lærere per klasse. Her er en statistikk over elevtallet ved Soli skole:
I 1851 var der 102 Born, 58 Gutter, 44 Piger
I 1855 » » 112 » 61 51 »
11860 » » 134 70 64
N. Sogn var enelærer den gang, men da blev der i 1861 en forandring også her til det bedre, saa Sogn fik medhjælp, en Lærerinde til de 2 nederste klasser.
I 1865 var der 111 Born, 43 i 1 ste, 69 i 2de
I 1870 » » 102 , 35 » » , 67 » »
I 1875 » » 95 , 32 » » , 63 » »
I 1880 » » 90 , 44 » » , 63 » »
I 1885 » » 77 , 29 » » , 48 » »
I 1890 » » 59 , 24 » » 35 » »
I 1895 » » 54 , 28 » » 26″ »
11898 » » 54 , 20 » » 26 » »
Man mærker sig Nedgangen af Skoleborn eftersom Brugets Drift minskedes efterhaand da forædlingen av Trælast samlede sig om de ved Fredriksstad anlagte mange Dampsauge osv. N. Sogn hadde altså det største løft i begyndelsen og var bleven adskillig medtagen på Krafterne, saa han træengte at faa hjelp og lidt mer hvile.
N. Sogn om sin søvnløshed
Allersidst taled Broder N. Sogn om sine mørke og søvnløse Nætter.
Så har Niels Sogn en lang og bedrøvelig beretning om hvordan han ligger og vrir seg i søvnløse netter time etter time med storm og uro i sinnet, mens fantasier om himmel og helvete, frelse og fortapelse svirrer rundt i hans hode. Men som det petimeteret han er, må han her også ha en statistikk:
Søvnløsheden har haft sine perioder saaledes:
- mildeste Grad. 1 1/2 Uge ad Gangen
- høiere Grad. 2 – 3 Uger ad Gangen
- høyeste Grad. 3 Uger og derover, og da er det ganske forferdelig, sa jeg bæver og skjelver for denne Kur, men Guds ophøide Magi og Kraft er stor. Saa han baade vil og kan opholde min usle og svage Aand ogsaa deri.
Dette, sier O.C. Olberg, er Niels J. Sogns siste ord i denne boka. Resten er det 0. St. Isene som tar seg av. Han beretter om Sogns Liv i de siste leveår, Sogns hustru, Fredrikke Sogn ble syk og sengeliggende. Hun døde midtsommer 1907, 78~ år gammel. Det var ikke den eneste ulykken som rammet gamle Sogn dette året. Den 22. januar 1907 brant hans hus og alle hans bøker, og hans syke hustru ble båret i sengen ned til Sanne hovedgård. De flyttet da til Lia ved Soli nede ved elven mens de bygget på den gamle tomta.
Dette var i svært korte trekk innholdet i den første boka. Bok nr, to har omtrent det samme innholdet som bok nr. en, men her er det stort sett Sogn selv som fører pennen.
Niels J. Sogns ønske om å få bøkene trykket, ble det aldri noe av. Men det er flott at bøkene er blitt tatt vare på. De er 101 ar gamle og pent behandlet. Så Bodil Melby skal ha stor takk for at Knut Syversen og TuneRuner har fått låne dem.